Driftstilstande
- Tag altid akkuen ud af el‑værktøjet, før der arbejdes på el‑værktøjet (f.eks. vedligeholdelse, værktøjsskift osv.) samt før det transporteres og lægges til opbevaring. Utilsigtet aktivering af start-stop-kontakten er forbundet med kvæstelsesfare.
Pendulregulering indstilles
Pendulreguleringen, der kan indstilles i fire trin, muliggør en optimal tilpasning af skærehastighed, skæreydelse og snitbillede til materialet, der skal bearbejdes.
Med indstillingshåndtaget (8) kan du også indstille pendulreguleringen under drift.
Trin 0 | ingen pendulregulering |
Trin I | lille pendulregulering |
Trin II | middel pendulregulering |
Trin III | stor pendulregulering |
Det optimale pendulreguleringstrin til den pågældende anvendelse kan findes ved at udføre et praktisk forsøg. Herunder gælder følgende anbefalinger:
- Vælg et tilsvarende lavere pendulreguleringstrin, eller slå pendulreguleringen helt fra, jo finere og pænere snitkanten skal være.
- Slå pendulreguleringen fra ved bearbejdning af tynde materialer (f.eks. metalplader).
- Arbejd med mindre pendulregulering i hårde materialer (f.eks. stål).
- I bløde materialer og ved savning af træ kan du arbejde med maksimal pendulregulering.
Indstilling af geringsvinkel (se billede G)
Fodpladen (9) kan ved geringssnit svinges op til 45° til højre eller venstre.
Afskærmningen (16) og splintbeskyttelsen (15) kan ikke benyttes ved geringssnit.
- Tryk udsugningsstudsen (17) let opad, og træk den ud af fodpladen (9).
- Tag afskærmningen (16) og spånbeskyttelsen (15) af.
- Løsn skruen (19) med unbrakonøglen (4), og skub fodpladen (9) let i retning mod savklingen (10).
- Til indstilling af præcise geringsvinkler har fodpladen stoppunkter til højre og venstre ved 0° og 45°. Sving fodpladen (9) i den ønskede position iht. skalaen (20). Andre geringsvinkler kan indstilles vha. en vinkelmåler.
- Skub herefter fodpladen (9) i retning mod akkuen, indtil den ikke kan komme længere.
- Spænd skruen (19) igen.